Lars gik rundt i København og søgte efter den perfekte gave til sin mor.

Lars walked around Copenhagen looking for the perfect gift for his mother.

Men på en eller anden måde havde han mistet sin vej.

But somehow he had lost his way.

Han standsede en lokal og spurgte: "Undskyld mig, kan du hjælpe mig?

He stopped a local and asked: "Excuse me, can you help me?

Jeg er vild i København."

I'm crazy in Copenhagen."

Den lokale kvinde så venligt på Lars og svarede på engelsk: "Selvfølgelig, hvor præcis ønsker du at gå hen?"

The local woman looked kindly at Lars and replied in English, "Of course, where exactly do you want to go?"

Lars var forvirret.

Lars was confused.

Han havde sagt det på dansk, så hvorfor svarede hun på engelsk?

He had said it in Danish, so why did she answer in English?

Han forsøgte igen: "Jeg er vild.

He tried again, "I'm crazy.

Kan du hjælpe mig?"

Can you help me?"

Kvinden grinede og sagde igen på engelsk: "Ja, jeg kan hjælpe dig.

The woman laughed and said again in English, "Yes, I can help you.

Hvad er dit mål?"

What is your goal?"

Lars begyndte at blive frustreret.

Lars began to get frustrated.

Han var sikker på, at han talte dansk tydeligt.

He was sure that he spoke Danish clearly.

Så han besluttede at prøve en sidste gang: "Farer vild.

So he decided to try one last time: "Getting lost.

Hjælp!"

Help!"

Den lokale kvinde forstod endelig og brød ud i grin.

The local woman finally understood and burst out laughing.

"Oh, du mener, du er gået tabt!

"Oh, you mean you're lost!

Hvor skal du hen?"

Where are you going?"

Lars følte sig lettet og grinede også.

Lars felt relieved and laughed too.

"Ja, det er det, jeg mener!

"Yes, that's what I mean!

Jeg skal til Magasin du Nord.

I'm going to Magasin du Nord.

Kan du vise mig vej?"

Can you show me the way?"

Kvinden, stadig smilende, gav Lars klare instruktioner på engelsk, og de begav sig afsted sammen.

The woman, still smiling, gave Lars clear instructions in English and they set off together.

Undervejs lærte de hinanden lidt om deres liv og udvekslede historier om København.

Along the way, they taught each other a little about their lives and exchanged stories about Copenhagen.

Da de nåede frem til Magasin du Nord, takkede Lars den venlige kvinde for hendes hjælp.

When they reached Magasin du Nord, Lars thanked the friendly woman for her help.

"Tusind tak!

"Thank you so much!

Du har virkelig gjort min dag bedre."

You really made my day."

Kvinden smilte og sagde: "Det var en fornøjelse at hjælpe dig.

The woman smiled and said, "It was a pleasure helping you.

Håber du finder den perfekte gave til din mor."

Hope you find the perfect gift for your mom."

Lars gik ind i butikken med et nyt håb.

Lars entered the store with new hope.

Han nød sin tid i Magasin du Nord og fandt til sidst den perfekte gave til sin mor.

He enjoyed his time at Magasin du Nord and eventually found the perfect gift for his mother.

På vej hjem tænkte Lars tilbage på sin tur, på den sjove sprogforvirring og den venlige kvinde, der havde hjulpet ham.

On the way home, Lars thought back on his trip, on the funny language confusion and the kind woman who had helped him.

Han indså, at selvom veje kan være forvirrende, kan vi altid finde hjælp og venlighed hos andre.

He realized that although roads can be confusing, we can always find help and kindness in others.

Og så længe vi når vores mål, er det den rejse, der tæller mest.

And as long as we reach our goal, it's the journey that counts the most.