Regnen faldt tungt på Københavns ibenholt sorte brolægning.

The rain fell heavily on Copenhagen's ebony black pavement.

I en hyggelig, varm café ved Kongens Nytorv mødtes Lars og Sofie.

In a cozy, warm café near Kongens Nytorv, Lars and Sofie met.

De trådte ind, rystede regndråberne af deres frakker, bestilte en kop kaffe og satte sig ved et lille hjørnebord.

They stepped inside, shook the raindrops off their coats, ordered a cup of coffee, and sat at a small corner table.

Lars, en høj mand med krøllet hår, var fra Norge.

Lars, a tall man with curly hair, was from Norway.

Sofie, en kort, mørkhåret pige, var dansk.

Sofie, a short, dark-haired girl, was Danish.

De havde mødt hinanden på et kunstkursus i Tivoli og blevet venner.

They had met each other at an art course in Tivoli and became friends.

Sofie havde lovet at lære Lars dansk, og i dag stod der "rødgrød med fløde" på menuen.

Sofie had promised to teach Lars Danish, and today, "rødgrød med fløde" was on the menu.

"Hør her," sagde Sofie.

"Listen," said Sofie.

"Du skal sige - rødgrød med fløde.

"You need to say - rødgrød med fløde."

" Hun sagde det langsomt, tydeligt.

She said it slowly, clearly.

"Rødgrød med fløde," forsøgte Lars.

"Rødgrød med fløde," Lars tried.

Men det lød mere som "røø grøø med fløø".

But it sounded more like "røø grøø med fløø."

Sofie grinte.

Sofie laughed.

"Hør, det er svært.

"Listen, it's difficult.

Prøv igen.

Try again."

"Lars prøvede igen og igen.

Lars tried again and again.

Han sagde det højt, han sagde det lavt, han sagde det hurtigt, han sagde det langsomt.

He said it loudly, he said it softly, he said it quickly, he said it slowly.

Men det var ikke nemt.

But it wasn't easy.

Konflikten blev hetere, og timer fløj afsted.

The tension grew, and time flew by.

På et tidspunkt brød de ud i en latterkrampe.

At one point, they burst into laughter.

Regnen hamrede mod vinduerne, men indeni caféen var der varmen fra venskab og sjov.

The rain hammered against the windows, but inside the café, there was the warmth of friendship and fun.

Til sidst, efter mange prøvelser og fejl, skete det utænkelige.

Finally, after many attempts and mistakes, the unthinkable happened.

Lars formåede at sige den svære sætning korrekt.

Lars managed to say the difficult phrase correctly.

"Rødgrød med fløde," sagde han perfekt.

"Rødgrød med fløde," he said perfectly.

Sofie klappede i hænderne.

Sofie clapped her hands.

"Hurra!

"Hurrah!"

" råbte hun.

she shouted.

"Du har lært det!

"You've got it!"

"I det øjeblik blev cafeen fyldt med glæde.

In that moment, the café was filled with joy.

Det var et smukt øjeblik, et øjeblik af triumf.

It was a beautiful moment, a moment of triumph.

Selv om det var en lille ting, den sætning, følte de begge, at det betød meget mere.

Even though it was a small thing, that phrase, they both felt that it meant much more.

Det blev et minde, de altid ville huske.

It became a memory they would always cherish.

Historien ender her, men venskabet mellem Lars og Sofie blev ved.

The story ends here, but the friendship between Lars and Sofie continued.

De ville mødes i København og dele mange flere små glæder og udfordringer samt afskedsordet - "rødgrød med fløde.

They would meet in Copenhagen and share many more small joys and challenges, as well as the farewell phrase - "rødgrød med fløde."