I Tivoli haver i København blæste en kølig efterårsvind gennem de gamle træer.

In Tivoli Gardens, Copenhagen, a cool autumn wind blew through the old trees.

Et spændende rygte fløj gennem luften - en ældgammel, uåbnet brev var blevet fundet.

An exciting rumor flew through the air—an ancient, unopened letter had been found.

Det lå i den ældste bygning.

It was lying in the oldest building.

Nye og gamle ansigter mødte hinanden med spænding og troede på det mystiske fund.

New and old faces met each other with excitement, believing in the mysterious discovery.

Freja, Magnus og Johan gik gennem haven sammen.

Freja, Magnus, and Johan walked through the garden together.

De havde hørt om fundet.

They had heard about the find.

Freja var nysgerrig.

Freja was curious.

"Hvad mon der står i brevet?"

"What do you think the letter says?"

spurgte hun.

she asked.

Magnus rystede på hovedet.

Magnus shook his head.

"Måske en kærlighedshistorie?"

"Maybe a love story?"

Johan var mere ængstelig.

Johan was more anxious.

"Hvad nu hvis det er en forbandelse?"

"What if it's a curse?"

De tre venner nåede den gamle bygning.

The three friends reached the old building.

En lille skare var samlet.

A small crowd had gathered.

Brevet lå på et bord, forseglet med voks og tynget af tidens tand.

The letter lay on a table, sealed with wax and worn by time.

Afdækkeren, en ældre herre ved navn Hr. Hansen, stod klar til at åbne det.

The revealer, an older gentleman named Mr. Hansen, stood ready to open it.

Hans hænder rystede en smule.

His hands trembled slightly.

Hver bevægelse var langsom og præcis.

Every movement was slow and precise.

"Bør vi læse det?"

"Should we read it?"

spurgte Johan, hans stemme dirrende.

asked Johan, his voice trembling.

"Ja," sagde Freja bestemt, "vi må vide, hvad det er."

"Yes," said Freja determinedly, "we must know what it is."

Hr. Hansen brækkede forsigtigt forseglingen og åbnede brevet.

Mr. Hansen carefully broke the seal and opened the letter.

Stilheden fyldte rummet.

Silence filled the room.

Han begyndte at læse højt: "Kære modtager.

He began to read aloud: "Dear recipient.

Dette brev er fra år 1820.

This letter is from the year 1820.

Jeg har gemt det her for at beskytte en hemmelighed.

I have hidden it here to protect a secret.

Et stort skattefund ligger skjult under den store eg i haven.

A great treasure is buried under the large oak in the garden.

Må det bringe lykke til dem, der finder det.

May it bring luck to those who find it.

Mvh, Anton."

Sincerely, Anton."

Gæster og personale så forbløffede på hinanden.

Guests and staff looked at each other in astonishment.

Nogen begyndte at søge efter den store eg.

Some began searching for the large oak.

Freja, Magnus og Johan førte an.

Freja, Magnus, and Johan led the way.

De fandt egens robuste stamme og begyndte at grave ved dens rødder.

They found the oak's sturdy trunk and began digging at its roots.

Efter en times anstrengelse stødte Magnus på noget hårdt.

After an hour of effort, Magnus struck something hard.

Der lå en gammel kiste.

There lay an old chest.

Den var smukt udskåret og dækket af jord.

It was beautifully carved and covered in soil.

Sammen åbnede de kisten.

Together they opened the chest.

Indeni lå gamle mønter og smykker – en sand skat.

Inside were old coins and jewelry—a true treasure.

Personalet og gæsterne jublede.

The staff and guests cheered.

Hr. Hansen smilede og klappede Freja, Magnus og Johan på skulderen.

Mr. Hansen smiled and patted Freja, Magnus, and Johan on the shoulder.

"Dette vil bringe stor glæde til Tivoli," sagde han.

"This will bring great joy to Tivoli," he said.

Freja så rundt på lykkelige ansigter.

Freja looked around at the happy faces.

"Det var den bedste dag nogensinde," sagde hun.

"It was the best day ever," she said.

Magnus og Johan nikkede enige.

Magnus and Johan nodded in agreement.

Skatten fra Anton var ikke kun værdifuld i guld og sølv, men også i de minder og den glæde, den bragte til alle i haven.

Anton's treasure was not only valuable in gold and silver but also in the memories and joy it brought to everyone in the garden.

Tivoli haver i København var nu fyldt med både magi fra fortiden og glæde fra nutiden.

Tivoli Gardens in Copenhagen was now filled with both magic from the past and joy from the present.

Og sådan sluttede en ganske særlig dag i det historiske Tivoli, med en følelse af eventyr og fællesskab blandt alle, der var til stede.

And thus ended a very special day in the historic Tivoli, with a sense of adventure and community among all who were present.