I Tivoli ligger den gyldne efterårssol over de farverige haver.

In Tivoli, the golden autumn sun shines over the colorful gardens.

Der er en duft af karamel og kanel i luften, og fødderne knirker på de nedfaldne blade.

There's a scent of caramel and cinnamon in the air, and the fallen leaves crunch under their feet.

Mikkel går ved siden af Lærke og Signe.

Mikkel walks beside Lærke and Signe.

Signe fortæller ivrigt om den nye rutsjebane.

Signe is eagerly talking about the new roller coaster.

Lærke smiler, mens hendes øjne lyser op.

Lærke smiles, her eyes sparkling.

Mikkel trækker vejret dybt.

Mikkel takes a deep breath.

Han har besluttet at fortælle Lærke, hvordan han har det.

He has decided to tell Lærke how he feels.

De når til et stille hjørne af parken.

They reach a quiet corner of the park.

Mikkel ser sin chance.

Mikkel sees his chance.

Men lige som han skal til at tale, bryder Signe ind.

But just as he's about to speak, Signe interrupts.

"Se, der er en ny popcornbod!

"Look, there's a new popcorn stand!

Skal vi købe noget?"

Should we get some?"

siger Signe glad.

Signe says happily.

Mikkel nikker svagt.

Mikkel nods faintly.

Han ser på Lærke, der smiler og nikker ivrigt.

He looks at Lærke, who smiles and nods eagerly.

Signe trækker dem begge mod boden, mens hun bablet glædeligt.

Signe pulls them both towards the stand, chatting happily.

Mikkel føler sig mere og mere nervøs.

Mikkel grows increasingly nervous.

Hvordan skal han få en chance til at tale med Lærke alene?

How will he get a chance to speak to Lærke alone?

Efter at de har købt popcorn, foreslår Mikkel, at de går hen til søen.

After buying popcorn, Mikkel suggests they go to the lake.

Han ved, at det er et smukt sted med ro.

He knows it's a beautiful, peaceful spot.

Signe fortsætter med at fortælle om alt, hun ser, og Mikkel fortsætter med at lytte, mens han leder efter det rette øjeblik.

Signe continues to talk about everything she sees, and Mikkel keeps listening, searching for the right moment.

Pludselig stopper Mikkel op og hvisker til Signe.

Suddenly, Mikkel stops and whispers to Signe.

"Kan jeg tale med dig et øjeblik?"

"Can I talk to you for a moment?"

Signe ser undrende på ham, men nikker og følger med.

Signe looks at him puzzled but nods and follows him.

Mikkel sukker og forklarer forsigtigt, at han ønsker lidt tid alene med Lærke.

Mikkel sighs and carefully explains that he wants some time alone with Lærke.

Signe smiler bredt, da det går op for hende, hvad Mikkel er ved at gøre.

Signe smiles widely as she realizes what Mikkel is about to do.

"Åh!

"Oh!

Undskyld, Mikkel!

Sorry, Mikkel!

Jeg skal nok lade jer være alene!"

I'll leave you two alone!"

siger hun muntert og klapper ham på skulderen, før hun går tilbage til parken for at give dem plads.

she says cheerfully, patting him on the shoulder before heading back into the park to give them space.

Mikkel går tilbage til Lærke.

Mikkel returns to Lærke.

Han samler modet.

He gathers his courage.

De står nu under de smukke gyldne blade.

They stand now under the beautiful golden leaves.

Luften er frisk og klar.

The air is fresh and clear.

"Lærke," siger Mikkel stille.

"Lærke," Mikkel says quietly.

"Jeg må fortælle dig noget."

"I need to tell you something."

Lærke ser ham nysgerrigt i øjnene.

Lærke looks at him, curious.

"Ja?"

"Yes?"

"Jeg har været vild med dig i lang tid," siger Mikkel og kigger ned.

"I've had feelings for you for a long time," Mikkel says, looking down.

Hans hjerte banker hurtigt.

His heart is racing.

Lærke blinker forvirret, men så breder der sig et blidt smil på hendes læber.

Lærke blinks, confused, but then a gentle smile spreads across her lips.

"Virkelig?

"Really?

Jeg har også følt noget særligt mellem os," svarer hun.

I've also felt something special between us," she replies.

De står et øjeblik i stilhed, omgivet af Tivolis smukke efterår.

They stand for a moment in silence, surrounded by the beautiful autumn of Tivoli.

Signe kommer tilbage og ser deres smil.

Signe returns and sees their smiles.

Hun hopper glad rundt og krammer dem begge.

She jumps around happily and hugs them both.

"Endelig!

"Finally!

Jeg er så glad for jer!"

I'm so happy for you!"

siger hun og rødmer lidt, for ikke at have set det før.

she says, blushing a little for not having noticed before.

Sådan blev Mikkels mod belønnet, og han følte en ny styrke til at være ærlig med sine følelser.

This is how Mikkel's courage was rewarded, and he felt a new strength to be honest about his feelings.

Lærke opdagede, at der var mere at se og føle blandt de mennesker, hun holdt af.

Lærke discovered there was more to see and feel among the people she cared about.

Det var begyndelsen på noget nyt og smukt under Tivolis magiske efterårstræer.

It was the beginning of something new and beautiful under Tivoli's magical autumn trees.