FluentFiction - Danish

Kronborg's Whispering Snow: Sibling Bonds Unveiled

FluentFiction - Danish

14m 21sFebruary 19, 2025

Kronborg's Whispering Snow: Sibling Bonds Unveiled

1x
0:000:00
View Mode:
  • Sneen dalede stille over Kronborgs ruiner, dækkede stenene i et hvidt tæppe.

    The snow drifted quietly over Kronborg's ruins, covering the stones in a white blanket.

  • Kulden bød velkommen, som Soren, Astrid og Emil gik ind i de gamle haller.

    The cold welcomed them as Soren, Astrid, and Emil entered the old halls.

  • Søren førte an, altid praktisk, men der var noget i hans øjne, som kom fra dybe tanker.

    Soren led the way, always practical, but there was something in his eyes that came from deep thoughts.

  • Astrid fulgte efter, hendes kunstneriske sind optaget af de kringlede mønstre, som isen havde formet.

    Astrid followed, her artistic mind captivated by the intricate patterns the ice had formed.

  • Emil, den yngste, hoppede let ved siden af.

    Emil, the youngest, hopped lightly beside them.

  • Hans smil var en bro af håb mellem dem.

    His smile was a bridge of hope between them.

  • "Far ville have elsket det her," sagde Emil og så op mod de snedækkede mure.

    "Far would have loved this," said Emil as he looked up at the snow-covered walls.

  • Soren nikkede langsomt.

    Soren nodded slowly.

  • "Ja, men vi er her for at ordne hans bo."

    "Yes, but we are here to settle his estate."

  • Hans stemme var rolig, men der var en hårdhed bag ordene.

    His voice was calm, but there was a hardness behind the words.

  • "Du behøver ikke altid være så formel, Soren," svarede Astrid.

    "You don't always have to be so formal, Soren," replied Astrid.

  • Hendes stemme bar en kant af gammel vrede.

    Her voice carried a hint of old resentment.

  • Soren kiggede på hende.

    Soren looked at her.

  • "Jeg prøver bare at holde det sammen," sagde han.

    "I'm just trying to hold it together," he said.

  • "Det vil ikke hjælpe at blive emotionel."

    "Getting emotional won't help."

  • De gik videre i stilhed.

    They continued in silence.

  • Hver fordybet i egne tanker.

    Each lost in their own thoughts.

  • Mens de bevægede sig gennem ruinerne, kom de til den store sal.

    As they moved through the ruins, they came to the great hall.

  • Her stoppede Astrid pludselig.

    There, Astrid suddenly stopped.

  • "Hvorfor har vi aldrig talt om, hvad der skete dengang?"

    "Why have we never talked about what happened back then?"

  • spurgte hun, og hendes øjne mødte Sorens.

    she asked, her eyes meeting Soren's.

  • Hallen genlød af hendes ord.

    The hall echoed with her words.

  • Soren kiggede væk, usikker på, hvordan man skulle svare.

    Soren looked away, unsure of how to respond.

  • Emil trådte frem.

    Emil stepped forward.

  • "Måske er det på tide, vi gør det," sagde han forsigtigt.

    "Maybe it's time we do," he said cautiously.

  • Soren tog en dyb indånding.

    Soren took a deep breath.

  • "Okay," sagde han.

    "Okay," he said.

  • "Lad os da tale."

    "Let's talk then."

  • Og så, blandt de iskolde sten, åbnede Soren sig.

    And so, among the icy stones, Soren opened up.

  • "Jeg... har altid været bange for at skuffe jer," indrømmede han.

    "I've always been afraid of disappointing you," he admitted.

  • "Efter far døde, følte jeg, at jeg skulle passe på alt.

    "After far died, I felt like I had to take care of everything.

  • Jeg ønskede ikke, at I skulle bekymre jer."

    I didn't want you to worry."

  • Astrid så på ham, hendes ansigt blødgjort af forståelse.

    Astrid looked at him, her face softened by understanding.

  • "Vi har alle kæmpet med det," sagde hun.

    "We've all struggled with it," she said.

  • "Men vi behøver ikke kæmpe alene."

    "But we don't have to fight alone."

  • "Ja," sagde Emil.

    "Yes," said Emil.

  • "Vi er jo stadig en familie."

    "We are still a family."

  • Lidt efter lidt begyndte de gamle konflikter at falme, som sneen dækkede deres spor.

    Little by little, the old conflicts began to fade, as the snow covered their tracks.

  • Soren indså, at han havde brug for sine søskende.

    Soren realized that he needed his siblings.

  • Ikke bare for at ordne arven, men for at dele byrden.

    Not just to sort out the inheritance, but to share the burden.

  • "Skal vi starte på en ny måde?"

    "Shall we start anew?"

  • foreslog Emil med et smil.

    suggested Emil with a smile.

  • Soren nikkede.

    Soren nodded.

  • "Ja, lad os gøre det," sagde han, og en lille varme i hans stemme.

    "Yes, let's do that," he said, a small warmth in his voice.

  • De forlod ruinerne med en aftale om at finde en ny begyndelse, og sneen blev ved med at falde over Kronborg, stille og rolig.

    They left the ruins with an agreement to find a new beginning, and the snow continued to fall over Kronborg, calm and quiet.