FluentFiction - Danish

A Snowy Reunion: Healing Bonds in a Time of Uncertainty

FluentFiction - Danish

14m 05sFebruary 28, 2025

A Snowy Reunion: Healing Bonds in a Time of Uncertainty

1x
0:000:00
View Mode:
  • Snefnugg faldt stille uden for vinduet, mens Lars gik ned ad den lange, lyse gang mod besøgsrummet.

    Snowflakes fell quietly outside the window as Lars walked down the long, bright hallway towards the visiting room.

  • Han havde ikke været her før, siden Maja blev indlagt, og der var en knude i hans mave.

    He hadn't been here before since Maja was admitted, and there was a knot in his stomach.

  • Væggene var malede i bløde, dæmpede farver, som om de prøvede at give lidt varme til det sterile miljø.

    The walls were painted in soft, muted colors, as if they were trying to lend a bit of warmth to the sterile environment.

  • "Godt at se dig, Lars," sagde Niels, den venlige sygeplejerske, som fandt hans navn på listen.

    "Good to see you, Lars," said Niels, the friendly nurse who found his name on the list.

  • "Maja venter på dig derinde."

    "Maja is waiting for you in there."

  • Han smilede beroligende.

    He smiled reassuringly.

  • Lars nikkede og skubbede døren op til besøgsrummet.

    Lars nodded and pushed the door open to the visiting room.

  • Der var et par andre familier, der talte lavmælt, og en automat stod lidt uden for synsvinklen, mumlende med sine kolde snacks.

    There were a few other families speaking softly, and a vending machine stood just out of sight, humming with its cold snacks.

  • "Maja!"

    "Maja!"

  • sagde Lars forsigtigt, da han så sin søster sidde ved et af bordene.

    said Lars cautiously when he saw his sister sitting at one of the tables.

  • Hun så op, og et svagt smil bredte sig på hendes ansigt.

    She looked up, and a faint smile spread across her face.

  • "Hej, Lars," sagde hun blidt.

    "Hi, Lars," she said gently.

  • Lars satte sig overfor hende og kunne straks mærke, at hun virkede anderledes.

    Lars sat down across from her and could immediately sense that she seemed different.

  • Usikker.

    Uncertain.

  • Han ønskede at bryde isen, men vidste, han skulle være tålmodig.

    He wanted to break the ice but knew he needed to be patient.

  • "Hvordan går det?"

    "How are you?"

  • spurgte han stille og besluttede sig for at lytte, uanset hvad.

    he asked quietly, deciding to listen carefully, no matter what.

  • Maja tøvede, hendes øjne flakkede kort til gulvet.

    Maja hesitated, her eyes briefly flickering to the floor.

  • "Det er lidt svært," indrømmede hun til sidst.

    "It's a bit difficult," she finally admitted.

  • "Jeg er bange for, at... ingenting vil ændre sig.

    "I'm afraid that... nothing will change.

  • At jeg bliver sådan her for evigt."

    That I'll be like this forever."

  • Lars følte sit hjerte synke, men han strakte sin hånd ud og lagde den blidt på hendes.

    Lars felt his heart sink, but he reached out and gently placed his hand on hers.

  • "Jeg er her, Maja.

    "I'm here, Maja.

  • Jeg vil altid være her.

    I will always be here.

  • Vi finder ud af det sammen."

    We'll figure it out together."

  • Majas øjne mødte hans, og i det øjeblik faldt der en stilhed, der sagde mere end ord nogensinde kunne.

    Maja's eyes met his, and in that moment, a silence fell that spoke more than words ever could.

  • En forståelse passede imellem dem.

    An understanding passed between them.

  • Besøget gik hurtigt, og snart måtte Lars sige farvel.

    The visit went by quickly, and soon Lars had to say goodbye.

  • Han tænkte på den tid, de ikke kunne få.

    He thought about the time they couldn't have.

  • "Jeg efterlader en seddel til dig," sagde han pludseligt.

    "I'll leave a note for you," he said suddenly.

  • "Noget du kan læse, når jeg ikke er her."

    "Something you can read when I'm not here."

  • Maja nikkede og gav ham et lille smil.

    Maja nodded and gave him a little smile.

  • "Tak, Lars.

    "Thanks, Lars.

  • Det betyder meget."

    It means a lot."

  • Da Lars gik ud af bygningen, mærkede han vinterens bidende kulde, men indeni var han varm af beslutsomhed.

    As Lars left the building, he felt the biting winter cold, but inside, he was warm with determination.

  • Han havde en ny forståelse for Maja og vidste, han skulle blive en aktiv del i hendes helingsproces.

    He had a new understanding of Maja and knew he needed to become an active part of her healing process.

  • Han så sneen fortsætte med at falde og tænkte over, hvordan hvert flager var unikt, alligevel en del af det samme tæppe.

    He watched the snow continue to fall and thought about how each flake was unique, yet part of the same blanket.

  • Som ham og Maja.

    Like him and Maja.

  • Med en stille, nyforenet styrke, gik Lars hjem.

    With a quiet, newfound strength, Lars went home.